mandag den 15. januar 2018

Spar på opvarmningen

Spar på opvarmningen

Nogle råd er dyre, er der vidst nok et gammelt ordsprog, der lyder. Men andre råd må i så fald være billige, i hvert fald det, som jeg giver jer her i indlægget.

Mange danske familier har de helt store klassiske udgiftsposter at kæmpe med. Det er dem, der hedder mad, husholdning, hus og bil. De fleste gør en aktiv indsats for at spare på flere af disse, hvis ikke dem alle. Det betyder, vi handler ind efter tilbudsavisen, har vores lån til mindste rente etc.

Alt sammen logiske valg, der i sidste ende betyder mange penge sparet årligt. Fælles for disse måder at spare på er det, at det er noget, der giver en øjeblikkelig følelse af ”penge sparet, er penge tjent”. Men hvad så med de spare investeringer, der er dyrere indledningsvis, men så senere tjener sig ind?

Dem som eksempelvis den klassiske LED / spare pære? Jo, den er da ved at vinde vej frem, men den er nok ikke så etableret, så den burde være i forhold til dens potentiale. Den forklaring skal nok findes i, at den koster mere til at starte med, og det afskrækker folk.

Det samme gør sig gældende for en træpilleovn. Den koster indledningsvis et forholdsvist højt beløb, men jeg skal love for, at den giver igen i tifold, når den først er afbetalt, hvilket sker hurtigere, end man tror.

Derfor er mit råd til danske familier at tage at vågne op og komme med på denne besparende bølge. Ikke blot for pengepungens skyld, men også for miljøets.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar